Danish Nightingale Foundation (DANIFO)
Hygiejne i børnehøjde
Under vores besøg i Senegal i 2019, kunne vi konstatere at mange henvendelser på de lokale sundhedsklinikker omhandler efterfødselskomplikationer grundet infektioner, diarresygdomme hos børn grundet smittebårne infektioner og infektiøse sår.
Vi blev også opmærksomme på at kun ganske få børn har tandbørstning som fast rutine. Mange familier har slet ikke tandbørster i hjemmet. Dette har alvorlige konsekvenser med carries, da der ikke er adgang til tandlæger i lokalsamfundet, til at udbedre huller i tænderne. Mange børn oplever at få rykket blivende tænder ud, allerede i 12 års-alderen.
Under vores besøg på de lokale skoler, kunne vi se, at der ikke er optimale muligheder for håndhygiejne, da flere skoler slet ikke havde adgang til vand. Mangel på håndvask fører nemt til smittespredning af infektionssygdomme, særligt i klasseværelser med mange børn.
Af den grund har vi udarbejdet et udviklingsprojekt, som vi kalder ”Hygiejne i børnehøjde”. Vi målretter vores vores projekt til børn i 6-8 års alderen. Vi finder det gavnligt at indarbejde gode vaner allerede i børnealderen. Undervisningen og de praktiske øvelser skal foregå i klasserne og bliver integreret i skoleskemaet.
”Hygiejne i børnehøjde” tager udgangspunkt i basal håndhygiejne og tandbørstning. Vi finder det nødvendigt for folkesundheden i Senegal, at børn tilegner sig viden om håndhygiejne og tandbørstning, og indlærer nye vaner.
Vi har til projektet selv udviklet to små undervisningsbøger. En bog om håndvask, og en bog om tandbørstning. Bøgerne er rigt illustreret, med kortfattet tekst, så de bedst muligt rammer vores målgruppe.
Vi ønsker at benytte metoden ”learning by doing”, som kommer til at foregå i klasseværelserne på de lokale skoler, støttet af de to undervisningsbøger. Undervisningen skal være et tilbagevendende emne, da gentagelser fremmer forståelsen hos børn.
Der har været en del forberedelser for at kunne søsætte ”Hygiejne i børnehøjde”. Dels har vi udviklet vores to undervisningsbøger. Tre af vores dygtige frivillige har udarbejdet historierne, lavet illustrationerne og udført al det grafiske arbejde frem til selve tryk af bøgerne. Bøgerne har en betydelig rolle i ”Hygiejne i børnehøjde”.
Vi har ligeledes været i stand til at etablere vandboring på skoler, som tidligere ikke havde adgang til rent vand. Vi har ambitioner om at etablere flere komplette vandboringer, i takt med at vi kan finansiere dem.
Med hjælp fra fonde og donationer har vi kunnet indkøbe og uddele 1000 hygiejnekit til børn på skoler, bestående af en tandbørste, en tandpasta, og et stykke håndsæbe. Dette vil vi gerne kunne fortsætte med, i takt med at vi opnår flere midler fra fonde og donationer.
”Hygiejne i børnehøjde” -undervisningen varetages lokalt af Adasec. Der er indgået aftaler med lokale ambassadører, fordelt på de 4 landsbyer. Disse er alle skolelærerer, og bringer undervisningen in håndhygiejne og tandbørstning helt ind i klasseværelserne. De taler desuden det lokale sprog, som børnene bedst forstår.
Vi ønsker med projektet ”Hygiejne i børnehøjde” at sætte fokus på den basale hygiejne. Og håber at forbedret håndhygiejne vil blive en naturlighed i skoletiden og forhåbentlig bringes med hjem i familierne.
Vi ønsker også at ”Hygiejne i børnehøjde” sætter fokus på regelmæssig tandbørstning, så flere børn beholder deres blivende tænder livet ud. Slutteligt ønsker vi med ”Hygiejne i børnehøjde” at vise hvordan et stærkt partnerskab kan gøre tanker til handling.
Vores besøg i Ghana
I foråret 2022 var vi i Ghana og besøge Knutsford University College i Accra, og Presbyterian Nursing and Midwifery Training College i Dormaa. Disse to uddannelses-institutioner ønsker at tilbyde en kortere sundhedsuddannelse, svarende til vores danske sosu-uddannelser. Uddannelserne skal især have fokus på ældrepleje.
Vi besøgte uddannelsesinstitutioner, hospitaler, aktivitetscentre og frivillige tiltag indenfor hjemmepleje og plejehjem. Vi mødtes med flere centrale aktører inden for socialt arbejde og sundhedsområdet.
I Ghana må man konstatere, at den traditionelle storfamilie er gået i opløsning. Mange flytter til storbyen, hvor begge forældre går på arbejde. Derfor kan de gamle ikke længere forvente at blive passet i familien. Mange gamle og sårbare er derfor overladt til sig selv, uden nogen form for hjælp. Derfor lever mange gamle og svækkede en kummerlig tilværelse. Der er kun få muligheder for pleje og behandling ved sygdom og svækkelse. Vores opgave bestod i at komme med forslag til indhold i en udgave af sosu-uddannelsen, som den kan se ud i Ghana.
... Og besøg fra Ghana
Derfor inviterede vi 4 udvalgte gæster fra Ghana på en studietur til Danmark i 2023. Gæsterne repræsenterer Knutsford University i Accra og Presbyterian Nursing and Midwifery Training College i Dormaa. Delegationen bestod af en rektor, en biskop, en læge og en undervisningsansvarlig.
Vi havde arrangeret et tætpakket program, for at kunne illustrere vores danske sosu-model. Vi besøgte Aalborg Universitetshospital, Fremtidens Plejehjem i Nørresundby, Sosu-skolen i Århus, en privat hjemmepleje-virksomhed, Dansk Sygeplejeråd, med nordjysk forkvinde Christine Hay Lund, Aalborg Kloster med Flemming Møller Mortensen, samt en lang række mere kulturelle seværdigheder.
Et besøg af denne karakter gav en bredere forståelse, for hvordan en sosu-uddannelse kan tage form i Ghana. Og på hvordan man kan forene vestlig model for sygepleje til den afrikanske kultur. Vi har fået rigtig fin respons på vores arrangerede studietur til Danmark. Begge uddannelsesinstitutioner har fået værktøjer med hjem, til deres videre tilrettelæggelse af en sundhedsuddannelse, med fokus på ældrepleje.
Vi er overordentlig stolte over at have taget del i denne udveksling. Det har lært os meget om hvordan vi må indtænke traditioner og kultur i ethvert tiltag, for at fremme folkesundheden.
Rekognosceringstur til Sindian maj 2019
Formålet med vores rekognosceringstur til Sindian i Senegal var at etablere kontakt med sundhedspersonale i klinikkerne i det område, hvor turen var arrangeret til. Vi havde til hensigt at søge informationer om områdets infrastruktur, herunder sundhedssystemet i lokalområdet. At besøge de forskellige instanser, som vil kunne involveres enten direkte eller indirekte i vores kommende projekt. At skabe interesse for projektet i området ved besøg på de forskellige klinikker. Og at afdække eventuelle problemstillinger og interessekonflikter inden iværksættelse.
Vi har i løbet af vores ophold i Sindian oplevet et godt og udbytterigt program, der var udarbejdet i fællesskab med ADASEC. Vi har fået et godt kendskab til klinikken og mor/barn klinikken i Sindian, og et indblik i arbejdsopgaverne på klinikken.
Landsbyen Sindian ligger en times kørsel fra byen Bignona, i det sydlige Senegal. Byen har ca 5000 indbyggere og har et stort opland. Det er besværligt for lokalbefolkningen i Sindian at komme til nærmeste storby (Bignona), hvilket gør dem afhængige af den lokale sundhedsklinik.
Klinikken i Sindian ” Poste de sante de Sindian” og ” Materite de Sindian”, består af to adskilte klinikker. Mamadou Ndor leder den almene klinik, mens Mme Diop leder mor/barn klinikken(fødestuerne). Ud over disse to ansvarshavende, er der en håndfuld medhjælpere.
Klinikkerne har ikke meget plads, til trods for at de modtager 600-700 patienter/fødende om måneden.
Patienterne kommer med både infektioner, omskæringer, skader efter trafik- og arbejdsuheld og børn til vaccination. Er patienternes problemer for komplicerede til at kunne varetages i klinikken, sendes de videre til Bignona, hvor der er et hospital. Det er en tur på en times tid på jord/grusvej, og er ikke særlig nemt, hvis man er alvorlig syg. Klinikken har sin egen ambulance, der transporterer patienterne til byen.
Klinikken i Sindian er en del af et landsby-fællesskab med 19 landsbyer. En del af landsbyerne omkring er mindre og mere tyndt befolket, hvilket betyder at klinikkerne også er mindre, og har færre funktioner. Lokalbefolkningen fra disse yderområder må benytte klinikken i Sindian. Sundhedspersonalet på disse klinikker har et sundhedsfagligt samarbejde med hinanden på tværs af landsbyerne. Fælles for landsby-klinikkerne er, at ved behov for yderligere sygepleje og behandling, bliver patienterne transporteret til byen Bignona på deres sygehus.Vi har besøgt flere klinikker i området. Fx i Kagnarou , Diangongue og Medjedje, som er mindre klinikker end i Sindian.
Vores samlede indtryk efter denne rekognosceringstur er, at sundhedsklinikkerne mangler et løft i håndtering af hygiejne og smittespredning. Og skolerne mangler et løft i håndtering af toiletforhold og håndhygiejne.
Vi kan efter mødet med sundhedspersonalet i klinikkerne konkludere, at der er velvilje for nye tiltag, som kan bedre den sundhedsfaglige standard i klinikken. Personalet er lydhøre, og interesseret i forandring . Vi mærkede tydeligt, når vi færdes sammen med Mamadou og Mme Diop, at alle kender dem, sætter stor pris på dem og har stor tillid og respekt for dem.
Begge bidrager de til, sammen med deres medhjælpere, at byen har stor tillid til både dem som fagpersoner og til det sundhedsvæsen de repræsenterer. Vi ser både Mamadou og Mme Diop som engagerede og innovative i deres job og virke. De fremstår som stolte af deres fag og bestræber sig på at yde en så kompetent behandling som overhovedet muligt. De bærer med sig en autoritet af imødekommenhed og tryghed. Medhjælperne på begge klinikker fremstår også som meget kompetente og imødekommende.
Manglen på materialer er meget synlig og nævnes ofte på vores besøg. Det gælder både engangs-materialer til desinfektion af utensilier, forbindings-materialer, medicinsk udstyr, handsker, kanyler, dropsæt, iv-væske osv. Listen er alenlang.
I enkelte af de perifere klinikker mangler endog kontinuerlig strøm- og vandforsyning. Det betyder, at man må opsamle vand i beholdere og være nødsaget til at anvende sterinlys om natten. Det er selvsagt problematisk at skulle føde et barn i sterinlysets skær om natten. Ligesom at det kan være problematisk at holde det opsamlede vand rent for bakterier.
Vi vil videregive vores oplysninger til Karambenor og arbejde på, i fællesskab, at kunne sende en container til området med materialer. Forsendelse af materialer vil ikke være vores hovedfokus, da udviklingsarbejde i højere grad skal kendetegne vores organisation.
Vi ser et tydeligt behov i både klinikkerne og i lokalbefolkningen, fx i skolerne, for at løfte hygiejne standarden, og dermed minimere risikoen for smittespredning. Vi anser det for nødvendigt med mere information om rengøring og håndhygiejne i klinikkerne. Vedligeholdelse og rengøring af udstyr og inventar kan blive meget bedre. Vi ser også et behov for almen viden om bedre hygiejne, når de fleste henvendelser på klinikken med de mindste børn, handler om netop diarre.