Rekognosceringstur til Sindian maj 2019

 

Formålet med vores rekognosceringstur til Sindian i Senegal var at etablere kontakt med sundhedspersonale i klinikkerne i det område, hvor turen var arrangeret til. Vi havde til hensigt at søge informationer om områdets infrastruktur, herunder sundhedssystemet i lokalområdet. At besøge de forskellige instanser, som vil kunne involveres enten direkte eller indirekte i vores kommende projekt. At skabe interesse for projektet i området ved besøg på de forskellige klinikker. Og at afdække eventuelle problemstillinger og interessekonflikter inden iværksættelse.

Vi har i løbet af vores ophold i Sindian oplevet et godt og udbytterigt program, der var udarbejdet i fællesskab med ADASEC. Vi har fået et godt kendskab til klinikken og mor/barn klinikken i Sindian, og et indblik i arbejdsopgaverne på klinikken.

Landsbyen Sindian ligger en times kørsel fra byen Bignona, i det sydlige Senegal. Byen har ca 5000 indbyggere og har et stort opland. Det er besværligt for lokalbefolkningen i Sindian at komme til nærmeste storby (Bignona), hvilket gør dem afhængige af den lokale sundhedsklinik.

​

Klinikken i Sindian ” Poste de sante de Sindian” og ” Materite de Sindian”, består af to adskilte klinikker. Mamadou Ndor leder den almene klinik, mens Mme Diop leder mor/barn klinikken(fødestuerne). Ud over disse to ansvarshavende, er der en håndfuld medhjælpere.

Klinikkerne har ikke meget plads, til trods for at de modtager 600-700 patienter/fødende om måneden.

Patienterne kommer med både infektioner, omskæringer, skader efter trafik- og arbejdsuheld og børn til vaccination. Er patienternes problemer for komplicerede til at kunne varetages i klinikken, sendes de videre til Bignona, hvor der er et hospital. Det er en tur på en times tid på jord/grusvej, og er ikke særlig nemt, hvis man er alvorlig syg. Klinikken har sin egen ambulance, der transporterer patienterne til byen.

​

Klinikken i Sindian er en del af et landsby-fællesskab med 19 landsbyer. En del af landsbyerne omkring er mindre og mere tyndt befolket, hvilket betyder at klinikkerne også er mindre, og har færre funktioner. Lokalbefolkningen fra disse yderområder må benytte klinikken i Sindian. Sundhedspersonalet på disse klinikker har et sundhedsfagligt samarbejde med hinanden på tværs af landsbyerne. Fælles for landsby-klinikkerne er, at ved behov for yderligere sygepleje og behandling, bliver patienterne transporteret til byen Bignona på deres sygehus.Vi har besøgt flere klinikker i området. Fx i Kagnarou , Diangongue og Medjedje, som er mindre klinikker end i Sindian.

Vores samlede indtryk efter denne rekognosceringstur er, at sundhedsklinikkerne mangler et løft i håndtering af hygiejne og smittespredning. Og skolerne mangler et løft i håndtering af toiletforhold og håndhygiejne.

​

Vi kan efter mødet med sundhedspersonalet i klinikkerne konkludere, at der er velvilje for nye tiltag, som kan bedre den sundhedsfaglige standard i klinikken. Personalet er lydhøre, og interesseret i forandring . Vi mærkede tydeligt, når vi færdes sammen med Mamadou og Mme Diop, at alle kender dem, sætter stor pris på dem og har stor tillid og respekt for dem.

Begge bidrager de til, sammen med deres medhjælpere, at byen har stor tillid til både dem som fagpersoner og til det sundhedsvæsen de repræsenterer. Vi ser både Mamadou og Mme Diop som engagerede og innovative i deres job og virke. De fremstår som stolte af deres fag og bestræber sig på at yde en så kompetent behandling som overhovedet muligt. De bærer med sig en autoritet af imødekommenhed og tryghed. Medhjælperne på begge klinikker fremstår også som meget kompetente og imødekommende.

 

Manglen på materialer er meget synlig og nævnes ofte på vores besøg. Det gælder både engangs-materialer til desinfektion af utensilier, forbindings-materialer, medicinsk udstyr, handsker, kanyler, dropsæt, iv-væske osv. Listen er alenlang.

I enkelte af de perifere klinikker mangler endog kontinuerlig strøm- og vandforsyning. Det betyder, at man må opsamle vand i beholdere og være nødsaget til at anvende sterinlys om natten. Det er selvsagt problematisk at skulle føde et barn i sterinlysets skær om natten. Ligesom at det kan være problematisk at holde det opsamlede vand rent for bakterier.

Vi vil videregive vores oplysninger til Karambenor og arbejde på, i fællesskab, at kunne sende en container til området med materialer. Forsendelse af materialer vil ikke være vores hovedfokus, da udviklingsarbejde i højere grad skal kendetegne vores organisation.

 

Vi ser et tydeligt behov i både klinikkerne og i lokalbefolkningen, fx i skolerne, for at løfte hygiejne standarden, og dermed minimere risikoen for smittespredning. Vi anser det for nødvendigt med mere information om rengøring og håndhygiejne i klinikkerne. Vedligeholdelse og rengøring af udstyr og inventar kan blive meget bedre. Vi ser også et behov for almen viden om bedre hygiejne, når de fleste henvendelser på klinikken med de mindste børn, handler om netop diarre.